Vil du samarbejde eller hvad?

En kvindelig tolk kaldes ud til et krisecenter i sin kommune for at tolke for en kvinde, som var flygtet fra sin voldelige mand. Da tolken kommer frem og får navnet på kvinden, bliver hun klar over, at det er en, hun kender rimelig godt. Faktisk er hun en slags familie. Kvindens voldelige mand er lillebror til tolkens svoger (tolkens søsters mands lillebror).

Der udspiller sig nu følgende ordspil mellem tolken og en ansat på krisecentret:
Tolken: Jeg kan ikke tolke for et familiemedlem?
Den ansatte: Hvad mener du med, at du ikke kan tolke? Selvfølgelig kan du det.
Tolken: Det er for tæt på. Jeg er inhabil. De etiske regler siger, at jeg ikke kan tolke for familiemedlemmer eller andre, jeg kender rigtig godt.
Den ansatte: Det kan godt være, men hvad vil du have, vi skal gøre. Vi skal altså have snakket ordentligt med hende. Du må gøre dit job.
Tolken: Det vil ikke være etisk korrekt. I må tilkalde en anden tolk. Vi er mange, der tolker “sproget”. Jeg kan give dig et par navne og telefonnumre, og du kan finde andre på kommunens liste.
Den ansatte: Det har vi altså ikke tid til. Vi skal have løst det her nu. Det kan ikke nytte noget, at du har fine fornemmelser.
Tolken: Det er ikke fine fornemmelser. Da jeg blev tolk, sagde kommunen, at jeg ikke måtte tolke for familiemedlemmer. De gav mig et papir med etiske regler, og de understregede, at det var vigtigt, at jeg ikke gjorde det.
Den ansatte: Ved du hvad. Vi kan ikke i “navn”kommune have tolke, der ikke vil samarbejde. Jeg synes, du skal tænke rigtig godt over det her. Du får lige 2 minutter, hvor du kan overveje, om du fortsat vil arbejde som tolk i “navn”kommune.

Hvad gjorde tolken? Da hun gerne ville fortsætte med at arbejde som tolk for “navn”kommune, lod hun sig presse til at bryde de tolkeetiske regler med de konsekvenser, det havde for hende som tolk og for den kvinde, hun tolkede for. Det var selvfølgelig forkert. Men tolkning er jo ikke en profession i Danmark, eller en faglighed. Derfor er det virkelig svært for tolke, som ikke har en uddannelse eller certificering i ryggen at modstå den slags pres fra kommunalt ansatte eller hospitalsansatte eller andre, som ikke forstår tolkens opgave, rolle og professionalle ansvar. Den ansatte på krisecentret burde selvfølgelig aldrig have presset tolken, og vedkommende må tage sin del af ansvaret på sig.

Det er den onde cirkel: Tolkning er ikke en profession – medfører at tolkebrugere ikke opfatter tolke som fagpersoner – medfører at tolke ikke kan håndhæve deres faglighed – medfører at tolkning ikke er en profession…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>