Tolkeetik

I Danmark har vi ikke en tolkelov eller et officielt regelsæt for tolkning. Der findes et dokument Instruks for tolke, som tolke på Rigspolitiets tolkeliste får udleveret. Det omtaler nogle etiske principper, men de er ikke klart og præcist formuleret. Desuden er det kun tolkene på tolkelisten, der ser dokumentet. Vi har så godt nok en translatørlov (Bekendtgørelse af lov om translatører og tolke), men den omfatter alene de tolke, som også er translatører, hvilket kun er omkring 10 % af alle danske tolke. Loven siger reelt heller ikke noget om translatørens erhverv, udover at det skal ”udføres med omhu og nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader” (§ 6). Det kan jo gælde lige så godt for hjernekirurger som taxachauffører, sygeplejersker eller andre erhverv.

Til gengæld er det muligt i den udenlandske litteratur at finde love og etiske regelsæt for tolkning, f.eks. i USA, Australien eller Sverige (“God tolksed”, som man kan finde på Kammerkollegiets hjemmeside). I sin bog “Understanding Translation” fra 2008, udgivet på forlaget Academica, har Anne Schjoldager undersøgt normer og etiske principper for oversættelse og tolkning rundt om i verden og konkluderet, at der eksisterer 3 overordnede normer for tolkeprocessen, der kan eskpliciteres i 5 etiske principper:

Ansvarlighedsnorm:
Tavshedpligt: En tolk må ikke afsløre over for tredjepart, hvad tolken har erfaret før under og efter tolkeopgaven om tolkesituationen, herunder parternes identitet og de emner, de samtaler om. Tolken har altså samme form for tavshedpligt som en læge, sygeplejerske, sagsbehandler, advokat eller andre profesionelle.
Habilitet. En tolk må ikke tolke, hvis hun har en personlig eller professionel forbindelse til en af personerne i tolkesituationen eller har personlig eller professionel interesse i, hvad der samtales om eller hvad der bliver samtalens konkusion.
Kompetence. En tolk må kun acceptere de tolkeopgaver, som tolken har kompetencer til at håndtere. Hvis tolken for eksempel har specialiseret sig i sundhedstolkning, skal tolken overveje, om hun har kompetence til at påtage sig et job i en retstolkesituation. Hvis ikke, skal hun lade være.

Kommunikationsnorm:
Neutralitet: En tolk skal forholde sig neutralt. Tolken skal ikke tage stilling til indholdet i det, der bliver sagt, men tolke det uden at lade sin egen holdning påvirke tolkningen. Tolken skal også afholde sig fra følelsesudbrud, ligesom tolken ikke skal tilkendegive sin personlige stillingtagen eller forsøge at give “gode” råd.

Relationsnorm:
Korrekt og præcis tolkning: Der skal være relation mellem indholdet i det, der bliver sagt, og tolkens oversættelse af det. Tolken skal oversætte hele indholdet og oversætte det uden at ændre nogle af informationerne i indholdet.

Ovennævnte normer og principper giver så god mening, at jeg har valgt at bruge dem i min undervisning af tolkestuderende.

Normerne og principperne er dog mere relevante for retstolkning, sundhedstolkning og socialtolkning end for konferencetolkning. Det skyldes den store forskel på tolkesituationerne (se siden “Tolkesituationer”). I konferencetolkesituationer holder delegerede på en konference etc. oplæg for andre delegerede om professionelle emner. Retstolke-, sundhedstolke og socialtolkesituationer forekommer i offentligt regi, hvor parterne er henholdsvis professionelle/eksperter, som er tilstede i kraft af deres professionelle rolle, og borgere/ikke-eksperter, som er tilstede, fordi de har en forespørgsel, et problem, et ønske, etc., fordi de er blevet tilsagt til at møde (for eksempel fordi de skal vidne i retten), eller fordi er blevet hentet af politiet. Endvidere er emnerne personlige og følsomme emner, såsom arbejdsløshed, vold i hjemmet, kontanthjælp, en skilsmisse, en sygdom eller en forbrydelse.

I sidstnævnte situationer giver det sig selv, at der er brug for etiske principper, som fastlægger korrekt tolkeadfærd.

Personlig etik:
Der er også andre etiske principper, som er gældende for tolkesituationer, men de har måske mere med tolkens personlighed at gøre. De går ud på følgende:
Tolken skal møde og møde til tiden. Det sker nogle gange, at tolke ikke møder op eller kommer for sent. Det er bestemt ikke god skik. Faktisk skal tolken møde tids nok til at præsentere sig for de personer, der skal tolkes for. Det giver også mulighed for at tune sig ind på personernes sprogbrug, hvilken kan være en stor hjælp (se indlægget “Sagde du “Italian”?)
Tolken skal være præsentabel. Tolken skal helst falde i med tapetet, dvs. hendes udseende eller klædedragt skal passe til tolkesituationen og må ikke overdøve tolkningen
Tolken skal udvise respekt over for situationen og parterne. Tolken skal tale pænt til parterne og i det hele taget opføre sig ordentligt.

En tanke om "Tolkeetik"

  1. Flot indlæg om tolkeetik! Hvis der er behov for professionelle tolke/ eller dansk-polsk oversætter så kig ind på http://www.stanislaw.dk
    Vores tolke og translatører har alle en relevant faglig baggrund, og vi tester og evaluerer løbende kvaliteten af tolkninger gennem brugerundersøgelser.
    Vi har en høj etisk standard og har naturligvis 100% tavshedspligt. Vi ønsker at støtte en positiv udvikling af oversættelse og-tolkearbejdet i Danmark. Gennem øget kompetence og kvalitet vil vi være med til at skabe større respekt for branchens indsats og bidrag i det danske samfund.
    Bedste hilsner
    Stanislaw.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>