Tolke bliver aldrig syge!

Det påstår en tolkekollega i hvert fald. Langt hen ad vejen har hun ret. For det første har vi ofte underskrevet en kontrakt, som fastslår, at vi selv skal finde en erstatningstolk, hvis vi bliver syge – og det kan være temmelig svært, især hvis det er med kort varsel. For det andet er vi meget bevidste om, hvad der sker, hvis vi ikke møder op til en tolkning: Tolkebrugerne (lægen-patienten, socialrådgiveren-klienten, etc.) har ikke mulighed for at gennemføre den aftalte konsultation, det aftalte møde, etc.

Læger, socialrådgivere, etc. rapporterer godt nok, at det hænder, at en tilkaldt tolk ikke møder op… Men så er der jo ikke tale om en professionel tolk…

Jeg har også prøvet at føle mig for syg til en tolkeopgave og så alligevel mandet mig op, fordi det var for sent at finde en anden tolk. En gang har jeg aflyst en tolkning i retten – tre dage inden jeg skulle tolke, og jeg dulmede samvittigheden ved at forsyne retten med kontaktoplysninger på en anden tolk. En anden gang fandt jeg en erstatningstolk til en køreprøve, og det endte lidt i kaos, men det er en anden histore. Begge gange havde jeg mistet stemmen helt eller delvist (og så er det jo svært at tolke…). Som jeg før har nævnt, sker det desværre af og til, når jeg bliver meget forkølet.

Nå, til ugens historie, som måske ikke er sjov, med mindre man har samme bizarre form for humor, som jeg har. Men jeg fortæller den alligevel: Samme tolkekollega sad en dag i byretten og tolkede i en straffesag. Hun havde følt sig en smule syg om morgenen, men det var jo for sent at aflyse, så hun mødte op. Midt under afhøringen af den tiltalte, mærkede hun, hvordan hun langsomt blev mere og mere utilpas. Koldsved, mavekrampe, svimmelhed. Hun kæmpede for at koncentrere sig og gennemføre. Men hånden rystede, så hun ikke kunne tage noter, og kvalmen pressede sig på. Det lykkedes hende at fremstamme: “Tolken har brug for en pause. Kan vi holde en kort pause?” Dommeren, anklageren og forsvareren kiggede forbløffet på hende. Man havde kun været i gang i 45 minutter og var nået til et ekstremt vigtigt punkt i afhøringen af den titalte. Det var med andre ord ikke lige det rette tidspunkt at holde pause på. Men noget overbeviste dem om, at det var alvor, måske tolkens ligblege ansigt, for pausen blev bevilget. Tolken vaklede ud af retssalen og hen på nærmeste toilet, hvor hun ofrede morgenmaden og lidt til. Straks fik hun det lidt bedre. Hun kom koldt vand i ansigtet og rettede på håret, og så gik hun tilbage til retssalen og gennemførte de resterende 2 timer. Uden pause!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>