Grønland igen

Her i efteråret har jeg igen været så heldig at besøge Grønland i næsten tre uger for at undervise i retstolkning på professionsbacheloren i tolkning og oversættelse på Grønlands Universitet (se link til højre her på siden). Det er hver gang en STOR oplevelse. Ikke blot tager Grønlands fantastiske natur pusten fra mig. De studerende på universitetet og deres undervisere gør det samme med deres venlighed og imødekommenhed.

Samtidig er det fantastisk, at man i Grønland opfatter tolkning som et erhverv, en profession, noget man skal uddanne sig til:-) (Sådan er det jo ikke ligefrem i Danmark, selv om vi bryster os af at være “fremme i skoene” med alting!)

Mine (i hvert fald i tre uger:-)) studerende tog godt imod min undervisning. De får i det hele taget en god uddannelse, som blandt andet omfatter skriftlig oversættelse, sundhedstolkning og retstolkning.

Jeg tog mindet om deres glade ansigter med hjem og ønsker dem alt mulig helt og lykke fremover.

Billed 2-3

Jeg erklærer hermed at være … tolk?

Jeg har netop tolket i en straffesag (ankesag) i Østre Landsret. I den forbindelse blev jeg bedt om at udfylde en tolkekvittering, dvs. en formular med mit navn, adresse, tolkesprog og tolkningens varighed (med andre ord hvem er jeg og hvor meget skal jeg have for det…).

Alt sammen fint nok og rutinemæssigt indtil jeg nåede ned i bunden af kvitteringen, hvor jeg skulle afkrydse “i henhold til Rigspolitiets tolkeregister”, om jeg var:

1) Translatør eller 2) Statsprøvet tolk eller 3) Øvrig tolk.

Så blev det alt andet end rutine!

Den første kategori omfattede statsautoriserede translatører samt tolke med en anden tilsvarende videregående sproglig uddannelse. Der findes faktisk ikke en anden “tilsvarende” videregående uddannelse, kun videregående uddannelser i sprog, som i modsætning til translatøruddannelsen ikke omfatter tolkning. Men lad nu det ligge.

Den anden kategori omfattede alene tolke, der har gennemført den 2-årige deltidsuddannelse til statsprøvet tolk (som ikke har eksisteret siden 2002). Fint nok.

Den tredje kategori omfattede – og nu bliver det rigtig interessant – tolke, der har gennemført grunduddannelsen som social og medicinsk tolk på Handelshøjskolen, dvs. det første år af den ovennævnte 2-årige deltidsuddannelse.

De tre kategorier dækker altså kun omkring 15 % af samtlige tolke på Rigspolitiets tolkeliste. Det rejser selvfølgelig spørgsmålet: Hvad med de andre 85 %? Skal de bare lade være med at afkrydse?

Det kan selvfølgelig også tænkes, at landsrettens folk blot har glemt et lille “herunder” foran “tolke” i den sidste kategori. Under alle omstændigheder kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvad de 85 % resterende tolke stiller op, når de får udleveret den pågældende kvittering :-)