Norsk tolkelov – et ordentlig skridt fremad

Som de dog kan i Norge. I EU har vi et tolkedirektiv og ISO-standarder for tolkning, men mig bekendt har intet EU-land formået at gøre som i Norge: En tolkeuddannelse, en certificeringsordning for tolke og et nationalt, offentligt tilgængeligt tolkeregister.
Nu er der måske også en tolkelov på vej. Baggrunden er som følger:
I 2013 nedsatte det norske barne- og likestillingsdepartementet et udvalg, som skulle undersøge tolkning i den offentlige sektor. Baggrunden var problemer med kvaliteten. Udvalget afleverede sin redegørelse i september 2014. Redegørelsen slog fast, at kvalitetsproblemerne i overvejende grad skyldtes, at offentlige myndigheder ikke altid brugte kvalificerede tolke, eller tolke i det hele taget, og at der ikke var tilstrækkeligt mange kvalificerede tolke i alle de sprog, der var behov for. Udvalget mener – hold nu fast!! – at det er en offentlig opgave (fik i den danske politikere??) at sikre et tilstrækkeligt antal kvalificerede tolke til den offentlige sektor, idet formålet er at sikre retssikkerhed og ligebehandling af samfundets borgere. Udvalget foreslår derfor indførelsen af en lov, som fra den 1. januar 2019 forpligter ALLE offentlige myndigheder til kun at bruge kvalificerede tolke…!!
Andre elementer i forslaget: Behovet for flere tolke i det offentlige tolkeregister betyder, at flere tolke må uddannes, og i flere sprog. Brugen af videotolkning skal øges. Ansatte i den offentlige sektor skal uddannes i brugen af tolk. Tolke skal have bedre løn og arbejdsvilkår.
I must have died and gone to … Norway:-)

Jeg erklærer hermed at være … tolk?

Jeg har netop tolket i en straffesag (ankesag) i Østre Landsret. I den forbindelse blev jeg bedt om at udfylde en tolkekvittering, dvs. en formular med mit navn, adresse, tolkesprog og tolkningens varighed (med andre ord hvem er jeg og hvor meget skal jeg have for det…).

Alt sammen fint nok og rutinemæssigt indtil jeg nåede ned i bunden af kvitteringen, hvor jeg skulle afkrydse “i henhold til Rigspolitiets tolkeregister”, om jeg var:

1) Translatør eller 2) Statsprøvet tolk eller 3) Øvrig tolk.

Så blev det alt andet end rutine!

Den første kategori omfattede statsautoriserede translatører samt tolke med en anden tilsvarende videregående sproglig uddannelse. Der findes faktisk ikke en anden “tilsvarende” videregående uddannelse, kun videregående uddannelser i sprog, som i modsætning til translatøruddannelsen ikke omfatter tolkning. Men lad nu det ligge.

Den anden kategori omfattede alene tolke, der har gennemført den 2-årige deltidsuddannelse til statsprøvet tolk (som ikke har eksisteret siden 2002). Fint nok.

Den tredje kategori omfattede – og nu bliver det rigtig interessant – tolke, der har gennemført grunduddannelsen som social og medicinsk tolk på Handelshøjskolen, dvs. det første år af den ovennævnte 2-årige deltidsuddannelse.

De tre kategorier dækker altså kun omkring 15 % af samtlige tolke på Rigspolitiets tolkeliste. Det rejser selvfølgelig spørgsmålet: Hvad med de andre 85 %? Skal de bare lade være med at afkrydse?

Det kan selvfølgelig også tænkes, at landsrettens folk blot har glemt et lille “herunder” foran “tolke” i den sidste kategori. Under alle omstændigheder kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvad de 85 % resterende tolke stiller op, når de får udleveret den pågældende kvittering :-)