Grønland igen

Her i efteråret har jeg igen været så heldig at besøge Grønland i næsten tre uger for at undervise i retstolkning på professionsbacheloren i tolkning og oversættelse på Grønlands Universitet (se link til højre her på siden). Det er hver gang en STOR oplevelse. Ikke blot tager Grønlands fantastiske natur pusten fra mig. De studerende på universitetet og deres undervisere gør det samme med deres venlighed og imødekommenhed.

Samtidig er det fantastisk, at man i Grønland opfatter tolkning som et erhverv, en profession, noget man skal uddanne sig til:-) (Sådan er det jo ikke ligefrem i Danmark, selv om vi bryster os af at være “fremme i skoene” med alting!)

Mine (i hvert fald i tre uger:-)) studerende tog godt imod min undervisning. De får i det hele taget en god uddannelse, som blandt andet omfatter skriftlig oversættelse, sundhedstolkning og retstolkning.

Jeg tog mindet om deres glade ansigter med hjem og ønsker dem alt mulig helt og lykke fremover.

Billed 2-3

Børn og andre pårørende må ikke tolke!

Det sker, at børn bruges som tolke, når de er med deres forældre eller andre familiemedlemmer hos lægen eller på hospitalet. Der er flere grunde til, at det er en rigtig dårlig ide. For det første påvirkes forældre-barn rollerne (som byttes om). For det andet er det et stort ansvar at lægge på et barn – ansvaret for fars eller mors ve og vel. For det tredje skal den, der tolker, 1) oversætte alt, hvad der bliver sagt, korrekt og præcist og 2) ikke lade parterne eller det, der sker i situationen, få indflydelse på oversættelsen. Tolken skal med andre ord være en loyal og neutral oversætter. Det kan barnet i sagens natur ikke være, fordi det ikke har tolkekundskaberne og fordi det er en pårørende. Desuden viser forskningen, at konsultationer, hvor der bruges børn som tolke, kommer til at fokusere på barnet, dvs. de to voksne (læge og patient) taler “børnesprog” og taler til barnet i stedet for til hinanden. Med andre ord går alt galt, når børn bruges – for barnet, for patienten og for lægen.

SF’s Özlem Cekic har flere gange krævet et forbud mod brugen af børn som tolke, men det har regeringen ikke ønsket. Den nuværende sundhedsminister, Nick Hækkerup, meddelte dog i november 2014, at han ville ændre bekendtgørelsen om brug af tolke i sundhedsvæsenet, så det præciseres, at det ikke er tilladt at bruge børn under 15 år som tolke i sundhedsvæsnet, undtagen i akutte eller livstruende tilfælde.

Men hvad så med dem, der er over 15? For ikke at snakke om alle de andre pårørende, der bruges som tolke?

Situationen er den samme: Brugen af ikke-kompetente og ikke-neutrale “tolke” med risiko for misforståelser og dermed fejlbehandlinger eller manglende behandlinger.

Hvornår forstår ministeren og hans regeringsfæller, at den eneste vej frem er tilvejebringelsen af et kvalificeret tolkekorps, som kan stå til rådighed for borgere og fagpersoner alle steder i det danske samfund. Med andre ord: En certificeringsordning for tolke og en national og offentlig tilgængelig tolkeliste.

Kom nu i gang!