Grønland tur retur

I oktober 2017 skal jeg igen til Grønland og undervise i retstolkning på Grønlands Universitet i Nuuk. Som jeg har nævnt flere gange før, kan Grønland, hvad vi her i Danmark ikke kan: En bacheloruddannelse i tolkning og oversættelse.

Jeg glæder mig rigtig meget til at besøge Nuuk igen. Ikke mindst glæder jeg mig til gensynet med Sermitsiaq, mit magiske yndlingsfjeld. Det rører altid noget i mig, og jeg bliver aldrig træt af at se på det. Fjeldet ligger 13-1-5 km nordøst for Nuuk og ses tydeligt fra universitetet (den grå bygning til højre for fjeldet i billedet herunder) og andre steder i byen.

Grønland 2016-2ab

Det er altid en dejlig og inspirerende oplevelse at undervise i Grønland, om det så er på universitetet eller på Inatsisartut (det grønlandske landsting), hvor jeg også har været så heldig at undervise. Senest i januar 2017. Alt Inatsisartuts arbejde foregår på to sprog, grønlandsk og dansk, så der simultantolkes og oversættes på livet løs hver dag.

Men tilbage til bacheloruddannelsen. Underviserne på Grønlands Universitet, Afdelingen for tolkning og oversættelse, gør et fantastisk stykke arbejde for at forsyne det grønlandske samfund med kvalificerede tolke og oversættere. De studerende er motiverede, engagerede og dygtige. Universitetet er en super flot bygning i et smukt stykke natur. Det er helt sikkert en win-win :-)

Jeg kan desværre ikke grønlandsk. Det er et smukt sprog men ikke så let at lære på nogle få uger. Jeg underviser da heller ikke i sprog, men i tolkning, dvs. i tolkesituationen (en politiafhøring eller en retssag), i tolketeknik og -strategier og i tolkeetik.

Som på alle andre tolkeuddannelser (tør jeg godt påstå) er de studerende overvejende kvinder :-) Hvorfor mon? Det har jeg aldrig rigtig forstået.

Her er tre af de seje kvinder, jeg underviste i oktober 2016:

Grønland oktober 2016-1a

Glæder mig SÅ MEGET til gensynet!!!

Grønland igen

Her i efteråret har jeg igen været så heldig at besøge Grønland i næsten tre uger for at undervise i retstolkning på professionsbacheloren i tolkning og oversættelse på Grønlands Universitet (se link til højre her på siden). Det er hver gang en STOR oplevelse. Ikke blot tager Grønlands fantastiske natur pusten fra mig. De studerende på universitetet og deres undervisere gør det samme med deres venlighed og imødekommenhed.

Samtidig er det fantastisk, at man i Grønland opfatter tolkning som et erhverv, en profession, noget man skal uddanne sig til:-) (Sådan er det jo ikke ligefrem i Danmark, selv om vi bryster os af at være “fremme i skoene” med alting!)

Mine (i hvert fald i tre uger:-)) studerende tog godt imod min undervisning. De får i det hele taget en god uddannelse, som blandt andet omfatter skriftlig oversættelse, sundhedstolkning og retstolkning.

Jeg tog mindet om deres glade ansigter med hjem og ønsker dem alt mulig helt og lykke fremover.

Billed 2-3

Er der forskel på tolkning, tekstning og oversættelse?

Det spørgsmål får jeg ofte, og det korte svar er “ja og nej”.

Nej, fordi alle tre discipliner er en form for oversættelse. Med andre ord har kategorien OVERSÆTTELSE mindst tre underkategorier: TOLKNING, TEKSTNING og OVERSÆTTELSE AF SKRIFTLIGE TEKSTER. De har alle tre “sprog” tilfælles, og de involverer alle tre arbejdsprocesser, der muliggør kommunikation mellem (mindst) to sprog.

Ja, fordi der er forskel på arbejdsprocesserne. Oversætteren får som regel udleveret hele den tekst, som skal oversættes, og har tid og mulighed til en grundig analyse af den og til at lave research på det emne, der beskrives. Oversætteren har som regel også tid og mulighed for at finde præcise oversættelser af nuancer og lave en grundig korrektur af sin oversættelse.

Tolken arbejder derimod under et konstant tidspres. Tolken arbejder, mens den original tekst leveres, og har derfor kun brudstykker af den til rådighed, når der oversættes. Desuden skal tolken arbejde hurtigt og spontant. Der er ikke tid til grundige analyser og research eller til at lede efter præcise oversættelser af nuancer, og der er kun sekunder til korrektur.

Tekstning – skriftlig oversættelse af tale – ligger et sted midt imellem. Som oversætteren får teksteren som regel udleveret hele den tekst (dialog/speak/etc.), der skal oversættes, og har tid til rådighed. Til gengæld er teksteren begrænset af, hvor meget tekst der kan stå på et filmlærred eller en TV-skærm, etc. Derfor må teksteren konstant gå på kompromis med, hvor meget af det talte, der kan medtages i oversættelsen.

Betyder det, at kun oversætteren kan gengive originalteksten loyalt? Igen er det korte svar “ja og nej”.

Ja, fordi oversætteren i teorien har mulighed for at oversætte alle ord og være fuldstændig loyal over for originaltekstens indhold, stil og form. I teorien, fordi en oversat tekst aldrig vil være et hundrede procent den samme som originalteksten. Der forsvinder altid noget i en oversættesesproces på grund af sprogforskelle, og fordi oversættelsen alt andet lige reflekterer oversætterens/tolkens/teksterens opfattelse af den originale (skriftlige og mundtlige) tekst.

Nej, fordi tolkning er oversættelse af budskaber, og budskaber godt kan gengives loyalt, selv om der er tidspres.

På samme måde betyder pladsmangel ikke, at teksteren ikke kan være loyal over for budskabet og/eller den røde tråd filmen/TV-serien/dokumentaren/etc.