Sagde du “Italian”?

En historie fra det virkelige tolkeliv, som understreger, hvorfor det er vigtigt at give tolken mulighed for ar forberede sig inden et tolkejob. Tolken er mig selv, og jeg er bestemt ikke stolt af historien, selv om den også er lidt sjov.

Jeg var blevet hyret af et oversættelses- og tolkebureau til en tolkning i byretten. Sagen var en civilsag, dvs. en af den slags, hvor bevismaterialet omfatter flere hyldemeter ringbing, end der er plads til i et almindeligt parcelhus. Der skulle også afhøres flere vidner, og en af dem var en brite, som ikke talte dansk. For at gøre en lang historie kort: Jeg fik aldrig oplysninger om sagen og vidnet og derfor ingen mulighed for at forberede mig, men bureauet lovede, at den pågældende advokat (ham der havde bedt om at få vidnet afhørt) ville tale med mig inden tolkningen og gennemgå, hvad vidnet skulle spørges om og hvorfor.

Da dagen oprandt, ankom jeg til retten i god tid, som jeg altid gør. Der ventede mig to ting: (1) En advokat, som febrilsk oplyste, at de var blevet forsinket, og at han derfor ikke havde tid til at tale med mig. “Men du skal bare sige, hvad jeg siger”, sagde han. Selvfølgelig… (2) et vidne, som var fra Newcastle i Nordengland og talte med meget stærk dialekt. Geordie, som Newcastle engelsk hedder. Jeg nåede lige i sekunderne, inden vidneafhøringen gik i gang, at kaste tankerne tilbage til slut 1970erne, hvor jeg igennem et helt år tilbragte et par aftener om ugen på pubben The Golden Lion i Manchester med hen over pints at diskutere fodbold og andre interessante emner (jeg heller ikke vidste noget om) med Dave?, eller var det Stuart?, fra Newcastle. Hvad var det, jeg havde lært om Geordie dengang? Åbenbart ikke ret meget, skulle de vise sig.

Min tolkning af vidneafhøringen går nogenlunde, indtil det tidspunkt hvor vidnet begynder at tale om dengang, han blev ansat i virksomhedens “the Italian office” (den italienske filial). Jeg tolker hans svar til dansk og kan godt se, at advokaten ser lidt forvirret ud og bladrer i sine papirer. Vi fortsætter lidt endnu, og vidnet refererer igen til “the Italian office”. Igen tolker jeg til dansk. Advokaten ser igen forvirret ud og spørger så: “Hvor lå den filial?”. Jeg tolker hans spørgsmål, og nu ser vidnet forvirret ud. Snak frem og tilbage indtil alle bliver klar over – også tolken – at der er ingen italiensk filial. Vidnet sagde “the Tyne office” (Tyne-filialen).

I erindrer måske, at Newcastles fulde navn er Newcastle-upon-Tyne, og at byen ligger ved floden Tyne? Det vidste jeg selvfølgelig godt, og måske burde tiøren være faldet noget tidligere. Men jeg anede som sagt intet om sagen eller, hvorfor vidnet skulle afhøres eller om hvad. Ydermere vil jeg sværge højt og helligt og til evig tid…, at “Tyne” sagt på vidnets Geordie engelsk lyder præcist som “Italian”.

En tanke om "Sagde du “Italian”?"

  1. To construct a building takes many professions, so if something isn’t going to plan (from the perspective of the masses)…..to go after a mason,…carpenter,…painter,… etc, or any individual profession is futile,? maybe the focus should be on the architect,…I mean,..he/she is the overall manager surely?In other words,..the bankers are just pawns!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>