Oplevelser i retten og en opfordring til tolke

Jeg har flyttet mig geografisk fra Aarhus til København her den 1. februar 2014, dvs. jeg er blevet københavner (ligesom så mange andre jyder… spekulerer nogle gange på, om der findes ægte københavnere i København?). Nå, til sagen.

I udgangen af uge 6 fik jeg taget mig sammen til at kontakte rigspolitiet og informere dem om min nye adresse, dvs. at jeg ikke længere skulle være registreret som tolk i Aarhus men som tolk i København og omegn. Heldigt nok, for i uge 7 var jeg tilsyneladende den eneste engelske tolk i København, som ikke holdt ferie eller var influenzaramt. I hvert fald blev jeg fire dage i træk ringet op og anmodet om at tolke i retten. Hvad jeg gerne gjorde – både for at yde en service men også fordi jeg var nysgerrig efter at se, hvordan tolkning håndteres her i hovedstaden, om der så at sige er mere styr på tingene herovre, hvor tolkning alt andet lige foregår oftere end i resten af landet.

Mit datamateriale er begrænset – har kun tolket i fire sager i henholdsvis Københavns Byret og Retten på Frederiksberg. Baseret på det eksisterende materiale må konklusonen dog uundgåeligt være, at vilkårene for at udføre et professionelt stykke arbejde ikke er bedre her i hovedstaden (faktisk er de som regel bedre i Aarhus). I de førnævnte fire sager oplevede jeg

  • at jeg gentagne gange skulle kæmpe for at få tid til at gøre en tolkning færdig (måtte direkte bremse dommeren eller advokaterne eller tale så højt, at de ikke kunne ignorere mig)
  • at jeg forventedes at anvende simultantolkning i afhøringer, selv om den anbefalede tolkeform (ganske korrekt) er konsekutiv
  • at jeg kun en gang fik en kopi af anklageskriftet og andet materiale (de andre tre gange måtte jeg (næsten korporligt) gribe fat i den pågældende anklager og udebede mig navne, fødselsdatoer og andre relevante oplysninger)
  • at en anklager læste anklageskriftet op i brudstykker, 3-4 ord ad gangen, og at jeg måtte kæmpe for at få ham til at forstå, at han skulle læse mere op ad gangen, så jeg kunne finde hoved og hale i teksten, og tolke den.

Jeg har oplevet lidt af hvert rundt om i landet, så København er ikke enstående. Men – dybt suk! – hvordan skal vi nogensinde opnå kvalitet i tolkning, når vi tolke ikke får mulighed for at bruge de færdigheder, vi er i besiddelse af = agere professionelt?

Der er altså stadig her i 2014, efter mindst 20 års kamp, et stort behov for at uddanne tolkebrugere, at få dem til at forstå hvad tolkning kræver, så tolke kan få ordentlige arbejdsvilkår. I det hele taget er der stadig et stort behov for at få dommere, forsvarere og anklagere til at forstå, at de ikke er de eneste fagfolk/eksperter i en retssag, hvor der medvirker en professionel tolk!

Men det er selvfølgelig også en del af problemet: at få af os er professionelle, dvs. har en decideret tolkeuddannelse og certificering!

Det er i det hele taget skruen uden ende: Uden ordentlige uddannelsesmuligheder og en certificeringsordning for tolke, ingen professionel standard. Uden professionel standard, ingen respekt for professionen. Uden respekt for professionen, ingen ordentlige uddannelsesmuligheder og certificering. ETC. ETC. ETC.

Så hvad kan vi tolke gøre? Vi kan være assertive, kræve respekt og ordentlige arbejdsvilkår. Og vi kan bruge vores stemme og vores professionelle netværk til at gøre opmærksomme på problemet og kræve løsninger. Sammen er vi stærke :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>