Undervisning i Grønland – nye professionelle tolke på vej

å er dette års rejse til Nuuk i Grønland forbi for denne gang. Suk! Jeg nyder altid så meget at være i det smukke land med dets vidunderlige mennesker.

Jeg har igen undervist et hold studerende i retstolkning på Ilisimatursarfik (Grønlands Universitet), og det har som sædvanlig været en stor fornøjelse. Jeg lærer altid lige så meget af dem, som de – forhåbentlig – lærer af mig.

De studerende er på femte semester, så om et år er de færdiguddannede og klar til at udføre tolkning rundt omkring i det grønlandske samfund.

Grønland 2017-A-1

 

I år holdt jeg også et offentligt foredrag på universitetet: “Kommunikation via tolk”. Det resulterede i en invitation til Dronning Ingridip Napparsimmavissua (Dronning Ingrids Hospital) i Nuuk, hvor jeg både holdt foredrag og møde med hospitalets tolke. De er ekstremt engagerede og udfører et svært stykke arbejde under svære vilkår. Hospitalstolkning i Grønland er på mange måder som i Danmark – præget af dårlige arbejdsvilkår for tolkene og manglende forståelse for tolkens rolle og tolkeetikken.

Hospitalet ligger dog smukt, som det ses på billedet herunder. Det kompenserer ikke for vilkårene, men en sydlænding (dansker) som mig blev noget duperet.

Grønland 2017-2B

På eventyr i Grønland

Jeg heldige asen er for tiden i Nuuk i Grønland for at undervise i retstolkning på Grønlands tolkeuddannelse. Grønlands Universitet, hvor tolkeuddannelsen nu hører hjemme, har inviteret mig herop i tre uger.

Grønland har i mange år haft en 2-årig tolkeuddannelse, men den er nu erstattet af en 3-årige professionsbachelor i oversættelse og tolkning. Heroppe forstår man – i modsætning til i Danmark (suk!), at det er vigtigt at uddanne tolke og oversættere, så man kan få kvalificeret arbejdskraft.

Folkene på universitetet har ydermere været så søde, at de har installeret mig i det sødeste lille hvide hus i Nuuks gamle bydel, tæt ved Politigården og Retten. Sidstnævnte skal jeg helt klart besøge. Det er altid spændende at se, hvordan tolkning foregår andre steder end de velkendte, også selv om man synes, at der er noget at sætte fingeren på. Det giver altid ny viden alligevel og dermed ny inspiration.

Mit lille hvide hus ligger helt ud til vandet, hvor hvaler af og til kommer forbi (se billedet af “min” udsigt). Det er nok for meget at håbe, at de vil hilse på… Men bare de vil springe for mig…. Bølgebruset, som jeg kan høre døgnet rundt, giver også inspiration, både til at forberede undervisning og tænke dybe tanker. Utroligt, men dejligt, hvad kærlighed til tolkning kan føre med sig:)

Min udsigt

 

Tolkning endelig på den politiske dagsorden!

Søndag den 11. maj 2014 var en fantastisk dag! Dagbladet Politiken udkom med en forsideartikel om retstolkning, hvor jeg blev citeret for holdninger til den dårlige kvalitet i retstolkning og for forslag til løsningen: En test af alle danske tolke, en SU-berettiget tolkeuddannelse målrettet det offentlige, en certificeringsordning for tolke og en national, offentlig tilgængelig tolkeliste (se linket Den norske model + Tolkelisten – hvis den fandtes).

Da dansk presse havde læst artiklen, blev jeg kontaktet af Radio24syv, Danmarks Radio og TV2 News, som alle ville have interviews. Det fik de selvfølgelig, TV2 endda live.

Det bedste: Flere politikere (retsordførere) blev interviewet om sagen (desværre ikke justitsministeren), og eftersom Translatørforeningens tolkeudvalg de sidste to år har haft foretræde for Folketingets socialudvalg, sundhedsudvalg og retsudvalg samt holdt andre møder med enkelte politikere, kunne ingen af de interviewede påstå, at problemet var ukendt for dem. Det var nemlig alt for velkendt. Tolkeudvalget – og mange andre – har givet dem alle fakta – alt hvad der kom frem i Politiken i går – ad flere omgange!

Det allerbedste: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Jeppe Mikkelsen (R) sagde begge på TV, at nu skal Danmark have en tolkeuddannelse.

Kan ikke få armene ned igen!!!!!

Så er det sommerferie

Alt om tolkning holder sommerferie indtil den 5. august 2013, hvor jeg vil være tilbage med nyheder, historier fra det virkelige tolkeliv og andet godt.

Mit absolutte yndligsferiested i Danmark er Lønstrup i Nordjylland – en lille charmerende by på kanten af Vesterhavet. Der er ikke noget, der giver ro i sjælen som en tur langs vandet med vinden i håret og bølgebrus i ørene. Et glas rødvin, mens solen går ned bag havoverfladen, er bestemt også af det gode…

Ha’ en rigtig god sommer 😀

 OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ude er godt – og nogle gange bedre

Efter 26 graders varme og sommersol i Toronto vendte jeg hjem til det kolde og regnvåde Danmark og en brat opvågning, dvs. en megaforkølelse og halsbetændelse. Skal tolke på mandag og krydser fingre og tæer for, at stemmen holder. Lige nu er der tavshed i det lille hjem. Familien påstår, at det slet ikke gør noget???

Det kan godt være, at familien synes, at det ikke gør noget, men jeg må beklage, at feberrysten har holdt mig væk fra tasterne i mange dage. Men nu er der opdatering – se ugens katastrofe og ugens sjove hændelse samt indlægget “Skal der også være plads til tolken?” Jeg har også kommenteret et par kommentarer til indlægget “Når en profession ikke er en profession”.

NB: Det kan tage lidt tid, inden man kan se egne kommentarer på bloggen. Det er fordi, jeg skal godkende alle indlæg – den eneste sikre metode til at undgå spam – inden de vises på bloggen.

Til slut: Solskin skal vi have. Derfor er her endnu et solskinsbillede fra Toronto. Denne gang fra en lokal (minimal) brandstation.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skal der også være plads til tolken?

Det spørgsmål må personalet i de danske retssale ofte stille sig selv. Læs her hvorfor?

Når en tiltalt person eller et vidne stilles spørgsmål i retten af henholdsvis dommeren, anklageren eller forsvareren, sidder vedkommende i vidneskranken. I byretten (og som regel også i landsretten) består den typisk et lille bord med en stol bag, som tiltalte/vidnet sidder på, mens han/hun besvarer spørgsmålene. Retten vil gerne have, og det er da også mest praktisk, idet der ofte tolkes prima vista (se “Tolkeformer”), at tolken sidder lige ved siden af tiltalte/vidnet på en anden stol.

Men til trods for omfattende brug af tolke i danske retssale er vidneskranken, dvs. bordet, aldrig stort nok til, at to stole kan placeres bag det, og der står da også altid kun en stol fremme. Man henter så en ekstra stol, som i sagens natur må placeres ved bordenden, til højre eller venstre for tiltalte/vidnet. Her må tolken sidde og arbejde, alt imens han/hun efter bedste evne balancerer med notesblok og kuglepenne (til notattagning) og vand (til at smøre stemmebåndene).

Det har altid undret mig, at man ikke enten stiller et større bord frem (der er plads til det) eller lader tolken sidde ved bordet og tiltalte/vidnet ved bordenden. De skal kun svare på spørgsmål, mens tolken skal alt muligt andet, inklusiv skrive notater på sin notesblok. Okay, okay, jeg ved godt, at tiltalte/vidner skal sidde i vidneskranken, men så find da et større bord!

Jeg sagde nærtagende, ikke nærværende

Man kan komme ud for lidt af hvert som tolk i retten, blandt andet en tiltalt som kommer tættere på end ønsket. Det skete for en kvindelig tolk i byretten i Aarhus.

Sagen var egentlig en rutinesag. En mand var tiltalt for at have stukket en anden mand et knytnæveslag under et slagsmål på et værtshus i midtbyen. Da den tiltalte mødte op, “duftede” han af værtshus, en blanding af surt øl og gammel røg, men han virkede ædru, så man gik i gang.

På et tidspunkt spurgte anklageren tiltalte, om han var meget nærtagende. Tolken, som sad ved siden af tiltalte (se “Skal der også være plads til tolken?”) oversatte, og tiltalte svarede, at det var han bestemt ikke, hvorefter han placerede sin ene hånd på tolkens lår og hviskede: “Du er sød.” Inden dommeren eller andre kunne nå reagere, fjernede tolken blidt men bestemt tiltaltes hånd fra sit lår og sagde noget til ham i et bestemt tonefald. Hun oversatte for retten: “Der blev sagt nærtagende og ikke nærværende. Gør det en gang til, og jeg forlader retslokalet.”

Tiltalte syntes åbenbart, at en afvisende tolk var bedre end ingen tolk, for han opførte sig pænt resten af tiden. Da tolken efter retsmødet – som endte med en betinget dom til tiltalte – gav ham hånden til farvel, bukkede han endda dybt og sagde “Undskyld.”

Skulle tolken have reageret anderledes? Måske. Men hun berettede, at hun bagefter egentlig synes, episoden kun var værd at grine af, fordi tiltalte ikke havde opført sig decideret ubehagelig over for hende. Han havde bare været en smule overrislet.