Oplevelser i retten og en opfordring til tolke

Jeg har flyttet mig geografisk fra Aarhus til København her den 1. februar 2014, dvs. jeg er blevet københavner (ligesom så mange andre jyder… spekulerer nogle gange på, om der findes ægte københavnere i København?). Nå, til sagen.

I udgangen af uge 6 fik jeg taget mig sammen til at kontakte rigspolitiet og informere dem om min nye adresse, dvs. at jeg ikke længere skulle være registreret som tolk i Aarhus men som tolk i København og omegn. Heldigt nok, for i uge 7 var jeg tilsyneladende den eneste engelske tolk i København, som ikke holdt ferie eller var influenzaramt. I hvert fald blev jeg fire dage i træk ringet op og anmodet om at tolke i retten. Hvad jeg gerne gjorde – både for at yde en service men også fordi jeg var nysgerrig efter at se, hvordan tolkning håndteres her i hovedstaden, om der så at sige er mere styr på tingene herovre, hvor tolkning alt andet lige foregår oftere end i resten af landet.

Mit datamateriale er begrænset – har kun tolket i fire sager i henholdsvis Københavns Byret og Retten på Frederiksberg. Baseret på det eksisterende materiale må konklusonen dog uundgåeligt være, at vilkårene for at udføre et professionelt stykke arbejde ikke er bedre her i hovedstaden (faktisk er de som regel bedre i Aarhus). I de førnævnte fire sager oplevede jeg

  • at jeg gentagne gange skulle kæmpe for at få tid til at gøre en tolkning færdig (måtte direkte bremse dommeren eller advokaterne eller tale så højt, at de ikke kunne ignorere mig)
  • at jeg forventedes at anvende simultantolkning i afhøringer, selv om den anbefalede tolkeform (ganske korrekt) er konsekutiv
  • at jeg kun en gang fik en kopi af anklageskriftet og andet materiale (de andre tre gange måtte jeg (næsten korporligt) gribe fat i den pågældende anklager og udebede mig navne, fødselsdatoer og andre relevante oplysninger)
  • at en anklager læste anklageskriftet op i brudstykker, 3-4 ord ad gangen, og at jeg måtte kæmpe for at få ham til at forstå, at han skulle læse mere op ad gangen, så jeg kunne finde hoved og hale i teksten, og tolke den.

Jeg har oplevet lidt af hvert rundt om i landet, så København er ikke enstående. Men – dybt suk! – hvordan skal vi nogensinde opnå kvalitet i tolkning, når vi tolke ikke får mulighed for at bruge de færdigheder, vi er i besiddelse af = agere professionelt?

Der er altså stadig her i 2014, efter mindst 20 års kamp, et stort behov for at uddanne tolkebrugere, at få dem til at forstå hvad tolkning kræver, så tolke kan få ordentlige arbejdsvilkår. I det hele taget er der stadig et stort behov for at få dommere, forsvarere og anklagere til at forstå, at de ikke er de eneste fagfolk/eksperter i en retssag, hvor der medvirker en professionel tolk!

Men det er selvfølgelig også en del af problemet: at få af os er professionelle, dvs. har en decideret tolkeuddannelse og certificering!

Det er i det hele taget skruen uden ende: Uden ordentlige uddannelsesmuligheder og en certificeringsordning for tolke, ingen professionel standard. Uden professionel standard, ingen respekt for professionen. Uden respekt for professionen, ingen ordentlige uddannelsesmuligheder og certificering. ETC. ETC. ETC.

Så hvad kan vi tolke gøre? Vi kan være assertive, kræve respekt og ordentlige arbejdsvilkår. Og vi kan bruge vores stemme og vores professionelle netværk til at gøre opmærksomme på problemet og kræve løsninger. Sammen er vi stærke :-)

Tolkning i asylsager: Når tolken har magt men ikke agt

Det er tilsyneladende slet ikke gået op for danske myndigheder og andre tolkebrugere, at tolke er meget magtfulde mennesker. Men når en tolk er den eneste part i en samtale, som forstår og taler begge sprog, tolkesproget og dansk, så har han/hun reelt en stor magt. En magt, som han/hun har pligt til at forvalte ordentligt og med respekt. Men sker det altid?

Ikke hvis man skal tro webpublikationen New Times – og det falder mig bestemt ikke svært! New Times, som har eksisteret siden 1995, laves af asylansøgere og indvandrere og publicerer artikler om asyl, integration og menneskerettigheder i Danmark og andre steder i verden. New Times har for nylig taget tolkeproblematikken op og sat fokus på problemet med dårlige tolke i asylsager: http://newtimes.dk/nt/.

Tolke i asylsager hentes fra Rigspolitiets tolkeliste, og som jeg har gjort opmærksom på andre steder og mange gange, har omkring 80 % af tolkene på listen ingen dokumenterede kompetencer i tolkesprogene (både dansk og fremmedsproget) og/eller i tolkning. Derfor kan rigtig mange af dem ikke overholde det vigtige tolkeetiske princip om, at alt skal oversættes korrekt og præcist. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor galt det kan gå i en asylsag (og i alle andre sager), hvis spørgsmål og svar ikke oversættes korrekt og præcist. New Times giver da også eksempler på, at  dårlig tolkning har haft negativ indflydelse på asylsager.

Hvad er konsekvensen for den enkelte asylsøger og det danske samfund, hvis dårlig tolkning mange gange er udgangspunktet for at bevilge eller afslå asyl?

Et andet og lige så stort problem er, at nogle tolke heller ikke overholder det vigtige tolkeetiske princip om neutralitet. New Times fortæller om en asylsøger fra Syrien, som af den assisterende tolk blev truet til at tilbageholde oplysninger, der kunne have hjulpet hendes sag. Tolkens adfærd i den pågældende sag er ikke bare ekstremt kritisabel; den er samtidig et vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå, når man ikke tester tolke ordentligt.

Hvad er konsekvensen for den enkelte asylsøger og det danske samfund, hvis en tolks personlige dagsorden mange gange er udgangspunktet for at bevilge eller afslå asyl?

Spørgsmål, som vi alle må have en interesse i at få svarene på!

Mens vi tøver og tier

Nogle af de vigtigste nyheder fra tolkeverdenen kommer fra udlandet, primært Norge. Der er ingen tvivl om, at de i Norge kan, hvor vi i Danmark tøver og tier. Det er helt utroligt og misundelsesværdigt.

F.eks. kan man på YouTube finde et klip med den norske statsminister Erna Solberg, som udtaler sig om tolkningens betydning og om, at man ikke skal bruge børnetolke: http://www.youtube.com/watch?v=lbVine9CN7E&feature=youtu.be.

Tænk, hvis den danske statsminister ville gøre noget lignende!

Og så er der vigtige udgivelser fra Høgskolen i Oslo og Hammershus, hvoraf to skal fremhæves:
En lærebog i tolkning: http://www.hioa.no/Aktuelle-saker/Den-topartiske-tolken.
En rapport om tolkning for børn (se Links).

Endelig er der et par ph.d.-afhandlinger, som det bestemt også er værd at lægge mærke til:
Elisabeth Tiselius’ ph.d.-afhandling om ekspertise i simultantolknïng forsvaret for en uges tid siden ved Universitetet i Bergen.
Yvonne Fowler’s ph.d.-afhandling om videotolkning i forbindelse med retssager i de engelske Magistrates’ Courts, forsvaret ved og udgivet af Aston University, Birmingham (se Links).

 

Et vigtigt skridt frem – modsvaret af to tilbage: Rapport fra Vilnius

Jeg beklager den lange tavshed. Jeg blev arbejdsramt i svær grad. Det er jo den slags, der sker 😉

Blandt andet har jeg været en tur i Vilnius for at deltage i en konference om multilingualisme i EU. Jeg var inviteret til at deltage i et panel om EU-borgeres adgang til informationer om EU, og det gav mig anledning til at påpege, at et stort antal EU-borgere ikke har adgang til informationer om hverken EU eller det medlemsland, de bor i, fordi de er sprogligt handicappede, dvs. de taler ikke nationalsproget. Der var stor interesse for emnet, og det kom faktisk bag på de fleste delegerede (fra EU-kommissionens generaldirektorater samt universiteter, forskningsinstitutioner og sprognævn), at problemet er så omfattende, som det er – på alle områder.

På konferencen var der nemlig stor enighed om, især blandt repræsentanter for EU-kommissionen, at et EU-direktiv fra 2010 (se “BLOGROLL”) om oversættelse og tolkning i strafferetssager havde løst problemet på det juridiske område. Deadline for implementeringen af direktivet er den 27. oktober 2013, og selv om kun syv medlemslande havde meldt sig klar indtil videre, mente man, at resten ville melde sig her i løbet af den næste måneds tid.

Men de bliver snart klogere!!

Direktivet er super godt. Det opstiller de helt rigtige krav til, hvordan man kan garantere kvalificeret oversættelses- og tolkebistand til personer, som kommer i kontakt med politi og retsvæsen i et medlemsland, hvor de ikke taler eller forstår nationalsproget. Problemet er bare, at så godt som ingen af medlemslandene kan leve op til de opstillede kvalitetskrav: en certificeringsorden for tolke og oversættere, et nationalt tolkeregister over certificerede tolke og en uddannelse for oversættere og tolke. Derfor er jeg personligt ekstremt nysgerrig efter at finde ud af, hvem de syv lande er, og hvor langt de er kommet.

Med mit kendskab til situationen i de forskellige medlemslande tænker jeg, at Tyskland, Østrig måske kan opfylde kvalitetsskravene, mens jeg med sikkerhed ved, at Danmark, Sverige, Finland, Storbritannien, Irland, Holland, Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Polen, Estland, Letland og Litauen, Bulgarien og Rumænien ikke kan.

Storbritannien er faktisk gået den anden vej. Det britiske justitsministerium outsourcede i 2012 al tolkning og oversættelse i den juridiske sektor i England og Wales til et enkelt firma (hvem sagde monopol?), Capita, som lovede en beskære udgifterne drastisk. Firmaets løsning var en omfattende reduktion i honoreringen af oversættere og tolke samt fjernelse af transportgodtgørelse for tolke (hvilket i nogle tilfælde betød, at tolkenes transportudgifter langt oversteg deres honorering). Langt de fleste kvalificerede oversættere og tolke afbrød derfor ethvert samarbejde med firmaet. Resultatet har været forsinkede eller aflyste retssager og dermed store omkostninger for de britiske skatteborgere.

Danmark har jo et forbehold, så vi behøver ikke implementere direktivet. Vi kan heller ikke på nuværende tidspunkt, men det ville godt nok være dejligt, hvis vi både ville og kunne…

Jeg slutter med et stemningsbillede fra Vilnius.

beskåret billede-2

Debriefing / professionel supervision

Alt om tolkning har holdt en lang sommerferie. Det har været en fantastisk sommer med sol, sand, hav, kølige drinks, lune aftenener, godt selskab og masser af afslapning :-P.

På tolkeområdet har sommeren især været præget af historier om de tolke, der har arbejdet for det danske militær i Afghanistan. Heldigvis ser det nu ud til, at de alle får mulighed for asyl i Danmark. Det er det mindste, vi som nation kan gøre for dem.

Hele snakken omkring de afghanske tolke fik mig til at tænke på, hvad tolke kan komme ud for. Det er vel åbenlyst for alle, at tolke, der arbejder i krigszoner, kan komme ud for lidt af hvert, inklusiv trusler mod eget liv og legeme. Men der er også andre situationer, som er svære at håndtere, for eksempel tolkning i sager om krigsforbrydelselser. Eller i en sag som den mod Anders Behring Breivik i 2012. På tolkekonferencen i Toronto i juni fortalte en af de tolke, der havde været med under hele retssagen i Oslo, hvor psykisk svært det havde været at tolke de mange vidneberetninger.

Men det kan også være hårdt at tolke rundt omkring i Danmark, for eksempel når et vidne i en retssag fortæller om overgreb, når en mor og far ikke kan blive enige om børns vilkår, når læger må opgive at behandle en patient, når en kvinde møder op på et krisecentre med historier om grov vold, eller i andre situationer, hvor (med)mennesker er i krise. Selv om tolken er professionel og ligesom de andre professionelle i situationer som dem, jeg lige har skitseret, holder en professionel distance, så er der historier/skæbner, som tolken (på linje med andre professionelle) “tager med sig hjem”. Tolkestuderende spørger ofte, hvad man skal gøre i den situation. Hvad er etisk korrekt? Hvordan kan man “læsse af” uden at bryde sin tavshedspligt?

Som jeg har omtalt andetsteds (se siden “Tolkeetik”), har vi ikke i Danmark et etisk regelsæt for tolke. Desværre. Men for mig er svaret enkelt: Debriefing eller det, som andre faggrupper kalder professionel supervision, dvs. tolken kan snakke med en eller flere kolleger. Jeg har selv en virkelig god tolkekollega, som jeg snakker med, når jeg har brug for at “læsse af” eller blot drøfte, hvordan jeg klarede en opgave, for eksempel om jeg kunne have håndteret et angreb på min neutralitet anderledes eller oversat noget mere korrekt og præcist. Jeg er helt tryg ved at snakke med hende, for som tolk kender hun tolkeetikken og forstår betydningen af tavshedspligten. Hun bruger mig på samme måde.Vi er hinandens sparringspartnere.

Rådet/opfordringen er hermed givet videre!

Så er det sommerferie

Alt om tolkning holder sommerferie indtil den 5. august 2013, hvor jeg vil være tilbage med nyheder, historier fra det virkelige tolkeliv og andet godt.

Mit absolutte yndligsferiested i Danmark er Lønstrup i Nordjylland – en lille charmerende by på kanten af Vesterhavet. Der er ikke noget, der giver ro i sjælen som en tur langs vandet med vinden i håret og bølgebrus i ørene. Et glas rødvin, mens solen går ned bag havoverfladen, er bestemt også af det gode…

Ha’ en rigtig god sommer 😀

 OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ude er godt – og nogle gange bedre

Efter 26 graders varme og sommersol i Toronto vendte jeg hjem til det kolde og regnvåde Danmark og en brat opvågning, dvs. en megaforkølelse og halsbetændelse. Skal tolke på mandag og krydser fingre og tæer for, at stemmen holder. Lige nu er der tavshed i det lille hjem. Familien påstår, at det slet ikke gør noget???

Det kan godt være, at familien synes, at det ikke gør noget, men jeg må beklage, at feberrysten har holdt mig væk fra tasterne i mange dage. Men nu er der opdatering – se ugens katastrofe og ugens sjove hændelse samt indlægget “Skal der også være plads til tolken?” Jeg har også kommenteret et par kommentarer til indlægget “Når en profession ikke er en profession”.

NB: Det kan tage lidt tid, inden man kan se egne kommentarer på bloggen. Det er fordi, jeg skal godkende alle indlæg – den eneste sikre metode til at undgå spam – inden de vises på bloggen.

Til slut: Solskin skal vi have. Derfor er her endnu et solskinsbillede fra Toronto. Denne gang fra en lokal (minimal) brandstation.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skal der også være plads til tolken?

Det spørgsmål må personalet i de danske retssale ofte stille sig selv. Læs her hvorfor?

Når en tiltalt person eller et vidne stilles spørgsmål i retten af henholdsvis dommeren, anklageren eller forsvareren, sidder vedkommende i vidneskranken. I byretten (og som regel også i landsretten) består den typisk et lille bord med en stol bag, som tiltalte/vidnet sidder på, mens han/hun besvarer spørgsmålene. Retten vil gerne have, og det er da også mest praktisk, idet der ofte tolkes prima vista (se “Tolkeformer”), at tolken sidder lige ved siden af tiltalte/vidnet på en anden stol.

Men til trods for omfattende brug af tolke i danske retssale er vidneskranken, dvs. bordet, aldrig stort nok til, at to stole kan placeres bag det, og der står da også altid kun en stol fremme. Man henter så en ekstra stol, som i sagens natur må placeres ved bordenden, til højre eller venstre for tiltalte/vidnet. Her må tolken sidde og arbejde, alt imens han/hun efter bedste evne balancerer med notesblok og kuglepenne (til notattagning) og vand (til at smøre stemmebåndene).

Det har altid undret mig, at man ikke enten stiller et større bord frem (der er plads til det) eller lader tolken sidde ved bordet og tiltalte/vidnet ved bordenden. De skal kun svare på spørgsmål, mens tolken skal alt muligt andet, inklusiv skrive notater på sin notesblok. Okay, okay, jeg ved godt, at tiltalte/vidner skal sidde i vidneskranken, men så find da et større bord!

Tolkekonferencen i Toronto er slut

Så er konferencen slut. Igen var vi samlet et meget stort antal deltagere fra hele verden. Igennem de sidste 4 dage har jeg hørt mange interessante indlæg lige fra status på tolkning i Japan (værre end Danmark) til Grønland, Norge og Sverige (fantastiske fremskridt og langt foran Danmark) og Canda, USA og Australien (sat i system flere årtier før vi andre var begyndt at tænke tanken). Der har især været indlæg om retstolkning og sundhedstolkning, men også om tolkeetik og – ikke mindst det hotte: videotolkning.

På billedet herunder forelæser lektor Arnaq Grove fra Grønlands Universitet om deres nye bacheloruddannelse i oversættelse og tolkning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

På retstolke og sundhedstolkeområdet debatterer man stadig tolkens rolle i kommunikationen mellem advokat/dommer/læge/sygeplejerske og tiltalt/vidne/patient. Samtidig er der for tiden stor fokus på tolkning for børn, dvs. tolken i kommunikations-situationer, hvor patienten, vidnet, ofret, etc. er et barn. Børn er ikke kun sårbare individer, som man skal tage særlige hensyn til. De har også et andet sprog end voksne og et andet reaktionsmønster, ligesom det kan være svært at fastholde deres koncentration. Alt sammen udfordringer for de involverede voksne, inklusiv tolken.

Australien har netop opdateret deres etiske kodeks, og det var interessant at høre om processen. I Danmark har vi desværre intet etisk kodeks, men når vi forhåbentlig skal i gang med at etablere det, kan vi lære rigtig meget af australierne – som gerne lærer fra sig!

Videotolkning er som sagt det hotte, og det kan man jo rigtig godt forstå. Det er en super god nødløsning, for eksempel hvor der er mangel på kompetente tolke i bestemte sprog, fordi tolken kan sidde et sted i landet og tolke i en konsultation, retssag, etc. et andet sted i landet. Det er super god nødløsning – med streg under nød! Alle undersøgelser viser nemlig, at der er stor forskel på tolkestandarden i videotolkning (dårlig) og tolkning ansigt til ansigt (langt bedre). Årsagen er typisk den, at korrekt og præcis tolkning kun er mulig, hvis tolken kan høre og se den, der taler (høre ytringerne og aflæse kropssproget). Hvis parterne for eksempel taler i munden på hinanden eller flytter sig lidt væk fra mikrofonen, kan tolken ikke høre noget. Samtidig er det svært at gøre opmærksom på problemet og/eller rette op på det, når tolken og parterne ikke sidder i samme rum. Endvidere skal den, der skal bruge tolkningen, kunne høre tolken! Teknikken bliver selvfølgelig bedre og bedre, så forhåbentlig kan standarden forbedres. Noget andet er, at det vil være en rigtig god ide at tage tolke med på råd, når man installerer den slags udstyr – at man ganske enkelt spørger tolkene, hvad der skal til, for at de kan gøre deres arbejde ordentligt…
Endelig – og det kan danske erfaringer bekræfte – må tolkebrugerne forstå, at videotolkning ikke kompenserer for ikke-uddannede/inkompetente tolke. NYHED: Tolke bliver ikke mirakuløst uddannet og kompetente tolke, blot fordi de bliver videofilmet…

Jeg vil slutte af med noget andet – et lille humoristisk indslag, jeg har taget med mig fra konferencen: en t-shirt med følgende tekst (oversat fra engelsk):

Tolke gør det…
Mundtligt
Personligt
I telefonen
På video
Simultant
Konsekutivt
På bestilling eller efter aftale
På mere end et sprog
Midt om natten…
Men kun i nødstilfælde!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er så sandt, som det er sagt!

På konference i Toronto

Puha, endelig er jeg ved at komme mig over mit jetlag. Det bliver værre år for år, men nu kan jeg igen mærke mit indre ur. Det hjælper også, at jeg har sovet godt i nat. Her er heldigvis varmt og solrigt. Hotellet ligger langt fra downtown Toronto (næsten 1 time med offentlige transportmidler fandt jeg ud af i lørdags), men det er tæt på konferencestedet og i pæne omgivelser. Det kan man måske se på billedet her nedenfor, som vist er præget af mit jetlag.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg er næsten færdig med mit indlæg til i morgen tirsdag. Som sædvanlig er jeg i sidste øjeblik, og jeg håber, at mit indlæg, som er på engelsk, ikke skal tolkes. Men det skal det jo nok, da Canada som bekendt har to officielle sprog: engelsk og fransk. Den dårlige samvittighed nager… Ved jo, hvor vigtigt det er for tolkene, at de har PowerPoints eller andet materiale til at forberede sig på opgaven. Og så sidder jeg her – er endnu ikke færdig og har intet at sende til dem. Dårlig stil, Bente!

Lørdag, hvor mit jetlag var allerværst, hvor jeg var mest desorienteret og på grænsen til at være depressiv, ankom heldigvis min søde veninde Arlene fra Boston. Hun har levet et eventyrligt liv og er fuld af gode historier, også fra sit virke som retstolk (engelsk, spansk og portugisisk) – en af dem er ugens sjove hændelse.

Jeg vender frygteligt tilbage om et par dage med mere nyt herovrefra.