Betragtninger om prima vista-tolkning

I foråret 2016 har jeg undervist i prima vista-tolkning i Norge, på Høgskolen i Oslo og Akershus, hvor de har uddannelsen “Tolking i offentlig sektor”.

Prima vista-tolkning kræver langt flere tolkekompetencer, end de fleste tolke og tolkebrugere er klar over. Forskellen på prima vista-tolkning og de andre tolkeformer (konsekutiv tolkning og simultantolkning) er nemlig, at tolken skal oversætte fra skrift (en skrevet tekst) til tale (mundtlig gengivelse af den skrevne tekst). Det giver tolken visse udfordringer. For eksempel:

Tolken skal være ekstremt dygtig til at læse og/eller scanne tekster, dvs. tolken skal evne hurtigt at kunne danne sig et overblik over teksters opbygning og indhold. Desuden er en skrevet tekst som regel langt mere formel, teknisk spidsfindig, informationstung og kompliceret, hvad angår sætningskonstruktion og termbrug end talte ord.

I prima vista-tolkning har tolken adgang til hele den skrevne tekst på en gang, hvilket på mange måder er en fordel, fordi tolken så kan skanne frem og tilbage i teksten og på den måde indhente informationer om, hvordan enkelte termer eller begreber skal opfattes og tolkes. Men det kan godt nok også være en ulempe, for når ord og fraser konstant befinder sig lige foran tolkens øjne, er der stor risiko for interferens.

Interferens betyder, at tolken i sin oversættelse kommer til at anvende originaltekstens sætningskonstruktion og termer. Da to sprog ikke er ens, kan det give store problemer.

Når inputtet er en skrevet tekst, som tolken har adgang til – og evt. har haft mulighed for at læse igennem inden tolkningen – har tolken fordel af selv at kunne styre læse- og tolkehastigheden. Men hvis den skrevne tekst samtidig læses op, kan tolken ikke selv styre hastigheden og modtager ydermere to input på samme tid: den skrevne tekst og de talte ord. Mange gange vil den, der læser teksten op, foretage justeringer eller komme til at lave fejl, dvs. de talte ord kan variere fra den skrevne tekst. Når det sker, skal tolken kunne overskue både de talte ord og den skrevne tekst og hurtigt træffe beslutning om, hvad der er den gældende originaltekst, som skal tolkes korrekt og præcist. Hvis den skrevne tekst er et officielt dokument, der skal bruges i for eksempel retten eller lignende steder, bør den betragtes som originalteksten. Hvis den skrevne tekst er en tale på en konference, bør de talte ord betragtes som originalteksten. Men mange tekster er ikke så enkle at definere, og variationen mellem de talte ord og den skrevne tekst kan være stor eller lille eller midt imellem.

Som altid: Tolkning er sjovt, spændende og MEGET udfordrende :-) :-) :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>