Tolkning i asylsager: Når tolken har magt men ikke agt

Det er tilsyneladende slet ikke gået op for danske myndigheder og andre tolkebrugere, at tolke er meget magtfulde mennesker. Men når en tolk er den eneste part i en samtale, som forstår og taler begge sprog, tolkesproget og dansk, så har han/hun reelt en stor magt. En magt, som han/hun har pligt til at forvalte ordentligt og med respekt. Men sker det altid?

Ikke hvis man skal tro webpublikationen New Times – og det falder mig bestemt ikke svært! New Times, som har eksisteret siden 1995, laves af asylansøgere og indvandrere og publicerer artikler om asyl, integration og menneskerettigheder i Danmark og andre steder i verden. New Times har for nylig taget tolkeproblematikken op og sat fokus på problemet med dårlige tolke i asylsager: http://newtimes.dk/nt/.

Tolke i asylsager hentes fra Rigspolitiets tolkeliste, og som jeg har gjort opmærksom på andre steder og mange gange, har omkring 80 % af tolkene på listen ingen dokumenterede kompetencer i tolkesprogene (både dansk og fremmedsproget) og/eller i tolkning. Derfor kan rigtig mange af dem ikke overholde det vigtige tolkeetiske princip om, at alt skal oversættes korrekt og præcist. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor galt det kan gå i en asylsag (og i alle andre sager), hvis spørgsmål og svar ikke oversættes korrekt og præcist. New Times giver da også eksempler på, at  dårlig tolkning har haft negativ indflydelse på asylsager.

Hvad er konsekvensen for den enkelte asylsøger og det danske samfund, hvis dårlig tolkning mange gange er udgangspunktet for at bevilge eller afslå asyl?

Et andet og lige så stort problem er, at nogle tolke heller ikke overholder det vigtige tolkeetiske princip om neutralitet. New Times fortæller om en asylsøger fra Syrien, som af den assisterende tolk blev truet til at tilbageholde oplysninger, der kunne have hjulpet hendes sag. Tolkens adfærd i den pågældende sag er ikke bare ekstremt kritisabel; den er samtidig et vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå, når man ikke tester tolke ordentligt.

Hvad er konsekvensen for den enkelte asylsøger og det danske samfund, hvis en tolks personlige dagsorden mange gange er udgangspunktet for at bevilge eller afslå asyl?

Spørgsmål, som vi alle må have en interesse i at få svarene på!

Mens vi tøver og tier

Nogle af de vigtigste nyheder fra tolkeverdenen kommer fra udlandet, primært Norge. Der er ingen tvivl om, at de i Norge kan, hvor vi i Danmark tøver og tier. Det er helt utroligt og misundelsesværdigt.

F.eks. kan man på YouTube finde et klip med den norske statsminister Erna Solberg, som udtaler sig om tolkningens betydning og om, at man ikke skal bruge børnetolke: http://www.youtube.com/watch?v=lbVine9CN7E&feature=youtu.be.

Tænk, hvis den danske statsminister ville gøre noget lignende!

Og så er der vigtige udgivelser fra Høgskolen i Oslo og Hammershus, hvoraf to skal fremhæves:
En lærebog i tolkning: http://www.hioa.no/Aktuelle-saker/Den-topartiske-tolken.
En rapport om tolkning for børn (se Links).

Endelig er der et par ph.d.-afhandlinger, som det bestemt også er værd at lægge mærke til:
Elisabeth Tiselius’ ph.d.-afhandling om ekspertise i simultantolknïng forsvaret for en uges tid siden ved Universitetet i Bergen.
Yvonne Fowler’s ph.d.-afhandling om videotolkning i forbindelse med retssager i de engelske Magistrates’ Courts, forsvaret ved og udgivet af Aston University, Birmingham (se Links).