Et vigtigt skridt frem – modsvaret af to tilbage: Rapport fra Vilnius

Jeg beklager den lange tavshed. Jeg blev arbejdsramt i svær grad. Det er jo den slags, der sker 😉

Blandt andet har jeg været en tur i Vilnius for at deltage i en konference om multilingualisme i EU. Jeg var inviteret til at deltage i et panel om EU-borgeres adgang til informationer om EU, og det gav mig anledning til at påpege, at et stort antal EU-borgere ikke har adgang til informationer om hverken EU eller det medlemsland, de bor i, fordi de er sprogligt handicappede, dvs. de taler ikke nationalsproget. Der var stor interesse for emnet, og det kom faktisk bag på de fleste delegerede (fra EU-kommissionens generaldirektorater samt universiteter, forskningsinstitutioner og sprognævn), at problemet er så omfattende, som det er – på alle områder.

På konferencen var der nemlig stor enighed om, især blandt repræsentanter for EU-kommissionen, at et EU-direktiv fra 2010 (se “BLOGROLL”) om oversættelse og tolkning i strafferetssager havde løst problemet på det juridiske område. Deadline for implementeringen af direktivet er den 27. oktober 2013, og selv om kun syv medlemslande havde meldt sig klar indtil videre, mente man, at resten ville melde sig her i løbet af den næste måneds tid.

Men de bliver snart klogere!!

Direktivet er super godt. Det opstiller de helt rigtige krav til, hvordan man kan garantere kvalificeret oversættelses- og tolkebistand til personer, som kommer i kontakt med politi og retsvæsen i et medlemsland, hvor de ikke taler eller forstår nationalsproget. Problemet er bare, at så godt som ingen af medlemslandene kan leve op til de opstillede kvalitetskrav: en certificeringsorden for tolke og oversættere, et nationalt tolkeregister over certificerede tolke og en uddannelse for oversættere og tolke. Derfor er jeg personligt ekstremt nysgerrig efter at finde ud af, hvem de syv lande er, og hvor langt de er kommet.

Med mit kendskab til situationen i de forskellige medlemslande tænker jeg, at Tyskland, Østrig måske kan opfylde kvalitetsskravene, mens jeg med sikkerhed ved, at Danmark, Sverige, Finland, Storbritannien, Irland, Holland, Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Polen, Estland, Letland og Litauen, Bulgarien og Rumænien ikke kan.

Storbritannien er faktisk gået den anden vej. Det britiske justitsministerium outsourcede i 2012 al tolkning og oversættelse i den juridiske sektor i England og Wales til et enkelt firma (hvem sagde monopol?), Capita, som lovede en beskære udgifterne drastisk. Firmaets løsning var en omfattende reduktion i honoreringen af oversættere og tolke samt fjernelse af transportgodtgørelse for tolke (hvilket i nogle tilfælde betød, at tolkenes transportudgifter langt oversteg deres honorering). Langt de fleste kvalificerede oversættere og tolke afbrød derfor ethvert samarbejde med firmaet. Resultatet har været forsinkede eller aflyste retssager og dermed store omkostninger for de britiske skatteborgere.

Danmark har jo et forbehold, så vi behøver ikke implementere direktivet. Vi kan heller ikke på nuværende tidspunkt, men det ville godt nok være dejligt, hvis vi både ville og kunne…

Jeg slutter med et stemningsbillede fra Vilnius.

beskåret billede-2